Dansk undervisnings udfordring: Skriv en tekst hvor billedsprog indgår, de to emner er som følger.
Hovedemne: Kropslig hede
Kildeområde: Vekselstrøm
Han betragtede ham.. den måde han bevægede sig på.. den måde han gik på, den måde han stod på, alt ved ham udstrålede perfektion. Hans blik fulgte ham som han bevægede sig hen over parkeringspladsen, og videre forbi ryge arealet, hvor han stoppede op. Han talte med hende blondinen igen, de stod så tæt.. han kunne mærke det på i sin krop, det gnistede.. tusinder af højtryks impulser skød gennem hans krop og fyldte ham med vrede, jalouxsi, skuffelse og en brændende lyst.. hvis dog bare han selv havde haft modet. Han stak nøglen i låsen og lod døren glide op med en knirkene lyd. Skoletasken lod han dumpe ned på træ gulvet i entreen og vendte sig om, imens han trådte ud af sine sko. Han fik et hurtigt kik i spejlet men rystede hurtigt på hovedet og smed sin jakke på gulvet imens han tog retning mod toilettet. Lejligheden var mørk, og han lod hånden glide søgende mod stikkontakten på væggen. Et klik, og et lysglimt efterfulgt af et summende knald! Som afslørede at pæren i gangen var sprunget. Han sukkede tungt og følte sig frem langs de råkolde vægge som førte ham ud til toilettet. Det var først da han trådte ud på klinkerne at han bemærkede den anden vejrtrækning. Adrenalinen skød gennem ham som et skud volt, og han tog ubevidst et skridt væk fra det fremmede i mørket, men hånden der skød frem mod ham var hurtigere end hans reflekser, og hånden lukkede sig om hans krave og trak ham nemmere. ”Jeg har ventet dig… ” hviskede stemmen i mørket, kølig og beregnende... med et strejf af humor? Han nåede knap at åbne munden før han var blevet afbrudt af et par bløde læber der søgte hans egne.
”Men hvorfor?” Hviskede han uforstående mod de silkebløde læber, så krævende og alligevel så fuld af stil. ”Tro ikke at jeg ikke har lagt mærke til dig.. den måde du kigge på mig på..” svarede stemmen.. åh. Pæren gav et højt gnist fra sig og lyset fra gangen oplyste toilettet et par sekunder, og der stod han.. den høje fyr med de mørke krøller og øjne der lyste som solen selv.. energien dansede på hans tunge. Hans følelser var et i et tumult af kurver, som vekselstrøm der vokser og aftager og vokser og aftager, hele tiden! Han var ikke længere sikker på sig selv, det havde alt sammen været en dørm, en tåbelig drøm der aldrig ville ende om som en så utrolig virkelig virkelighed. Han lod sig gribe af stemningen, gav efter for strømningerne og lod sig rive med, hvad der skete sener måtte kun Ohm vide, hans allerhøjste og tilbedte gud af elektricitet, han var nemlig fuldt ud tilhænger af videnskaben.